"Hvis jeg skulle anbefale IFM til andre, så vil det helt klart være fælleskabet for mig, som er det store trækplaster for mig. På trods af af forskellige aldre og forskellige værdier og interesser, at vi så mødes omkring håndbolden her i hallen er kanon."
- Lene Olesen
For ALLE børn mellem 2 og 5 år, hvor forældre og bedsteforældre er med på gulvet.
Trille Trolle er et træningstilbud, hvor alle aktiviteterne oprindeligt tager udgangspunkt i små historier fra Trille og Trolles univers.
Med motorik, leg, bold og begejstring i højsædet leger vi håndbolden ind i krop og sind.
Vi lærer håndbolden at kende, forældrene er med på gulvet, og alle får rørt sig – også smile-musklerne.
Ungdomsafdelingen består af IF Midtdjurs børne- og ungdomshold, og rummer alle aldersgrupperne U6-U13,
både drenge og pige samt alle niveauer.
Fokus er på leg, fællesskab og bevægelse og at have det sjovt med vennerne på og udenfor håndboldbanen.
Alle hold trænes af frivillige trænere og holdledere.
Hos IF Midtdjurs er alle spillere velkomne, nye såvel som rutinerede spillere. Vi er fyldt med ambitiøse og sociale mennesker, og her er mulighed for håndbold på alle niveauer.